Add parallel Print Page Options

Ledere i menigheden(A)

1-2 Tro mig, at komme med i menighedens ledelse er et udmærket ønske at have, men der må stilles visse krav til en leder: Han skal have et godt ry og have vist trofasthed i sit ægteskab,[a] have selvbeherskelse, være fornuftig, anstændig, gæstfri og god til at lære fra sig.

Han må hverken være drikfældig eller stridslysten, men skal være venlig og fredsommelig, og han må ikke være pengegrisk. Han skal være en god leder i sit eget hjem og være i stand til at opdrage sine børn til at være lydige og vise respekt. (For hvis en mand ikke er en god leder i sit eget hjem, hvordan skulle han så kunne lede Guds menighed?) Han må ikke være en helt ny kristen, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under den samme dom, som Djævelen fik. Det er også nødvendigt, at han har et godt ry uden for menigheden, så han ikke bliver offer for den forhånelse, som Djævelen vil prøve at angribe ham med.

Read full chapter

Footnotes

  1. 3,1-2 Ordret står der: „én kones mand”, ligesom der står „én mands kone” i 5,9. Det var et almindeligt brugt udtryk på græsk for trofasthed over for sin ægtefælle.