Add parallel Print Page Options

Adams efterkommere

I det følgende kommer en fortegnelse over Adams efterkommere indtil oversvømmelsen.

Da Gud skabte menneskene, skabte han dem, så de lignede ham. Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og kaldte dem fra begyndelsen „mennesker”.

Adam var 130 år, da hans søn Set blev født. Set var på alle måder en tro kopi af Adam. Efter Sets fødsel levede Adam endnu 800 år og fik mange sønner og døtre. Han døde 930 år gammel.

Set var 105 år, da hans søn Enosh blev født. Efter Enosh’ fødsel levede Set endnu 807 år og fik sønner og døtre. Han døde 912 år gammel.

Enosh var 90 år, da hans søn Kenan blev født. 10 Efter Kenans fødsel levede Enosh endnu 815 år og fik sønner og døtre. 11 Han døde 905 år gammel.

12 Kenan var 70 år, da hans søn Mahalalel blev født. 13 Efter Mahalalels fødsel levede Kenan endnu 840 år og fik sønner og døtre. 14 Han døde 910 år gammel.

15 Mahalalel var 65 år, da hans søn Jered blev født. 16 Efter Jereds fødsel levede Mahalalel endnu 830 år og fik sønner og døtre. 17 Han døde 895 år gammel.

18 Jered var 162 år, da hans søn Enok blev født. 19 Efter Enoks fødsel levede Jered endnu 800 år og fik sønner og døtre. 20 Han døde 962 år gammel.

21 Enok var 65 år, da hans søn Metusalem blev født. 22 Efter Metusalems fødsel levede Enok i nært fællesskab med Gud i endnu 300 år og fik sønner og døtre. 23 Han var 365 år gammel, 24 da han pludselig en dag forsvandt, for Gud tog ham til sig.

25 Metusalem var 187 år, da hans søn Lemek blev født. 26 Efter Lemeks fødsel levede Metusalem endnu 782 år og fik sønner og døtre. 27 Han døde 969 år gammel.

28 Lemek var 182 år, da han fik en søn, 29 som han kaldte Noa,[a] for—som han sagde: „Noa vil bringe os trøst midt i det møjsommelige arbejde med jorden, som Herren har forbandet.” 30 Efter Noas fødsel levede Lemek endnu 595 år og fik sønner og døtre. 31 Han døde 777 år gammel.

32 Noa var 500 år, før han fik sønnerne Sem, Kam og Jafet.[b]

Footnotes

  1. 5,29 Et ordspil mellem Noa og „trøst”.
  2. 5,32 Den første søn blev åbenbart født, da Noa var 500 år. Kam var den yngste af de tre sønner (se 9,24). Det vides ikke med sikkerhed, om Sem eller Jafet var den førstefødte (se 10,21).

Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede; som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav dem Navnet "Menneske", da de blev skabt. Da Adam havde levet i I30 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set; og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; således blev hans fulde Levetid 930 År, og derpå døde han. Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj; og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 År og avlede Sønner og Døtre; således blev Sets fulde Levetid 912 År, og derpå døde han. Da Enosj havde levet 90 År, avlede han Henan; 10 og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 År og avlede Sønner og Døtre; 11 således blev Enosjs fulde Levetid 905 År, og derpå døde han. 12 Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el; 13 og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 År og avlede Sønner og Døtre; 14 således blev Kenans fulde Levetid 910 År, og derpå døde han. 15 Da Mahalal'el havde levet 65 År, avlede han Jered; 16 og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 År og avlede Sønner. og Døtre; 17 således blev Mahalal'els fulde Levetid 895 År, og derpå døde han. 18 Da Jered havde levet 162 År, avlede han Enok; 19 og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; 20 således blev Jereds fulde Levetid 962 År, og derpå døde han. 21 Da Enok havde levet 65 År, avlede han Metusalem, 22 og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han 300 År og avlede Sønner og Døtre; 23 således blev Enoks fulde Levetid 365 År; 24 og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham. 25 Da Metusalem havde levet l87 År, avlede han Lemek; 26 og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre; 27 således blev Metusalems fulde Levetid 969 År, og derpå døde han. 28 Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn, 29 som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os. Trøst i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som Herren har forbandet." 30 Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre; 31 således blev Lemeks fulde Levetid 777 År, og derpå døde han. 32 Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.