Font Size
1 Mosebog 21
Dette er Biblen på dansk
1 Mosebog 21
Dette er Biblen på dansk
21 Herren så til Sara, som han havde lovet, og Herren gjorde ved Sara, som han havde sagt, 2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham. 3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak; 4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham. 5 Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham. 6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig." 7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra. 9 Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak, 10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!" 11 Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld; 12 men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes; 13 men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!" 14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken, 15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene 16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt. 17 Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor,han ligger; 18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!" 19 Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke. 20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte. 21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for; 23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!" 24 Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!" 25 Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig. 26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!" 27 Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden. 28 Men Abraham satte syv Lam til Side, 29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?" 30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd." 31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder; 32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land. 33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der Herren den evige Guds Navn. 34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
1 Mosebog 21
Bibelen på hverdagsdansk
1 Mosebog 21
Bibelen på hverdagsdansk
Isaks fødsel
21 Herren velsignede Sara, som han havde lovet: 2 Hun blev gravid og fødte Abraham en søn i hans alderdom—på det tidspunkt, som Gud havde sagt. 3 Abraham kaldte sin søn Isak. 4 På ugedagen[a] efter fødslen omskar Abraham sin søn Isak, sådan som Gud havde pålagt ham. 5 Abraham var på det tidspunkt 100 år gammel.
6 Ved den lejlighed sagde Sara: „Gud har fået mig til at le! Og alle, som hører om det her, vil le sammen med mig. 7 Hvem turde sige til Abraham, at jeg kunne få et barn? Men nu har jeg født ham et barn i hans alderdom.”
Hagar og Ishmael sendes væk
8 Drengen voksede til og blev vænnet fra. I den anledning holdt Abraham en stor fest. 9 Men da Sara opdagede, at Ishmael drillede hendes søn Isak, 10 sagde hun til Abraham: „Jag den slavekvinde og hendes søn bort, for slavekvindens søn skal ikke have del i arven sammen med min søn, Isak.” 11 Det blev Abraham meget oprørt over, for Ishmael var trods alt også hans søn.
12 Men Gud sagde til Abraham: „Vær ikke bekymret for slavekvinden og hendes søn. Gør som Sara siger! For det er gennem Isak, din slægt skal opbygges. 13 Men jeg vil også gøre slavekvindens søn til et stort folk, fordi han er din søn.”
14 Tidligt næste morgen kom Abraham med en pose mad og en skindsæk med vand til Hagar og drengen. Han anbragte provianten på hendes skulder og sendte dem af sted. De vandrede rundt på lykke og fromme i Be’ershebas ørken. 15 Da vandbeholdningen slap op, efterlod hun drengen udmattet i skyggen af en busk. 16 Så gik hun omkring hundrede meter væk og satte sig ned. „Jeg kan ikke holde ud at se ham dø,” sagde hun og brast i gråd.
17 Men Gud hørte drengens klynken, og Herrens engel råbte fra Himlen: „Hagar, hvad er der i vejen? Du skal ikke være bange! Gud har hørt drengens klynken, dér hvor han ligger. 18 Gå hen og hjælp ham op og trøst ham. Hans efterkommere skal blive et stort folk.” 19 I det samme åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en kilde med vand. Hun fyldte straks vandsækken og gav drengen noget at drikke.
20-21 Gud velsignede drengen. Han voksede op i Parans ørken og blev en dygtig bueskytte. Hans mor fandt en pige til ham fra Egypten, som han giftede sig med.
En pagt mellem Abraham og Abimelek
22 Omkring den tid blev Abraham opsøgt af kong Abimelek og hans hærfører Pikol. „Der er ingen tvivl om, at Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig,” sagde Abimelek. 23 „Jeg vil derfor bede dig sværge i Guds navn, at du aldrig vil handle forræderisk imod mig eller mine børn eller børnebørn. Jeg har været loyal over for dig, så sværg nu på, at du altid vil være loyal over for mig og mit land, hvor du bor som gæst.”
24 „Det sværger jeg på!” svarede Abraham. 25 Men derefter beklagede han sig over, at Abimeleks folk med vold havde tilranet sig en af hans brønde. 26 Dertil svarede Abimelek: „Det havde jeg ingen anelse om! Siden jeg ikke har hørt om det før, ved jeg ikke, hvem der er ansvarlig i den sag. Hvorfor har du ikke sagt det til mig noget før?”
27 Derpå gav Abraham kong Abimelek nogle får og køer som tegn på den pagt, han indgik med ham. 28 Men da Abraham satte yderligere syv lam til side, 29 spurgte Abimelek: „Hvad vil du gøre med dem?” 30 „De syv lam er en særlig gave—og en offentlig bekræftelse på, at brønden tilhører mig,” svarede Abraham. 31 Fra da af kaldte man brønden Be’ersheba,[b] for det var der, de indgik deres pagt.
32 Efter at pagten var indgået, vendte Abimelek og hans hærfører Pikol tilbage til filistrenes land. 33 Men Abraham plantede en tamarisk ved pagtsbrønden, og tilbad Herren, den evige Gud, på det sted. 34 Abraham boede som fremmed i filistrenes land i lang tid.
Genesis 21
New International Version
Genesis 21
New International Version
The Birth of Isaac
21 Now the Lord was gracious to Sarah(A) as he had said, and the Lord did for Sarah what he had promised.(B) 2 Sarah became pregnant and bore a son(C) to Abraham in his old age,(D) at the very time God had promised him.(E) 3 Abraham gave the name Isaac[a](F) to the son Sarah bore him. 4 When his son Isaac was eight days old, Abraham circumcised him,(G) as God commanded him. 5 Abraham was a hundred years old(H) when his son Isaac was born to him.
6 Sarah said, “God has brought me laughter,(I) and everyone who hears about this will laugh with me.” 7 And she added, “Who would have said to Abraham that Sarah would nurse children? Yet I have borne him a son in his old age.”(J)
Hagar and Ishmael Sent Away
8 The child grew and was weaned,(K) and on the day Isaac was weaned Abraham held a great feast. 9 But Sarah saw that the son whom Hagar the Egyptian had borne to Abraham(L) was mocking,(M) 10 and she said to Abraham, “Get rid of that slave woman(N) and her son, for that woman’s son will never share in the inheritance with my son Isaac.”(O)
11 The matter distressed Abraham greatly because it concerned his son.(P) 12 But God said to him, “Do not be so distressed about the boy and your slave woman. Listen to whatever Sarah tells you, because it is through Isaac that your offspring[b] will be reckoned.(Q) 13 I will make the son of the slave into a nation(R) also, because he is your offspring.”
14 Early the next morning Abraham took some food and a skin of water and gave them to Hagar.(S) He set them on her shoulders and then sent her off with the boy. She went on her way and wandered in the Desert of Beersheba.(T)
15 When the water in the skin was gone, she put the boy under one of the bushes. 16 Then she went off and sat down about a bowshot away, for she thought, “I cannot watch the boy die.” And as she sat there, she[c] began to sob.(U)
17 God heard the boy crying,(V) and the angel of God(W) called to Hagar from heaven(X) and said to her, “What is the matter, Hagar? Do not be afraid;(Y) God has heard the boy crying as he lies there. 18 Lift the boy up and take him by the hand, for I will make him into a great nation.(Z)”
19 Then God opened her eyes(AA) and she saw a well of water.(AB) So she went and filled the skin with water and gave the boy a drink.
20 God was with the boy(AC) as he grew up. He lived in the desert and became an archer. 21 While he was living in the Desert of Paran,(AD) his mother got a wife for him(AE) from Egypt.
The Treaty at Beersheba
22 At that time Abimelek(AF) and Phicol the commander of his forces(AG) said to Abraham, “God is with you in everything you do.(AH) 23 Now swear(AI) to me here before God that you will not deal falsely with me or my children or my descendants.(AJ) Show to me and the country where you now reside as a foreigner the same kindness I have shown to you.”(AK)
24 Abraham said, “I swear it.”
25 Then Abraham complained to Abimelek about a well of water that Abimelek’s servants had seized.(AL) 26 But Abimelek said, “I don’t know who has done this. You did not tell me, and I heard about it only today.”
27 So Abraham brought sheep and cattle and gave them to Abimelek, and the two men made a treaty.(AM) 28 Abraham set apart seven ewe lambs from the flock, 29 and Abimelek asked Abraham, “What is the meaning of these seven ewe lambs you have set apart by themselves?”
30 He replied, “Accept these seven lambs from my hand as a witness(AN) that I dug this well.(AO)”
31 So that place was called Beersheba,[d](AP) because the two men swore an oath(AQ) there.
32 After the treaty(AR) had been made at Beersheba,(AS) Abimelek and Phicol the commander of his forces(AT) returned to the land of the Philistines.(AU) 33 Abraham planted a tamarisk tree(AV) in Beersheba, and there he called on the name of the Lord,(AW) the Eternal God.(AX) 34 And Abraham stayed in the land of the Philistines(AY) for a long time.
Footnotes
- Genesis 21:3 Isaac means he laughs.
- Genesis 21:12 Or seed
- Genesis 21:16 Hebrew; Septuagint the child
- Genesis 21:31 Beersheba can mean well of seven and well of the oath.
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
New International Version (NIV) 
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.