Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere^(A)

³² På vejen derud traf de på en mand fra Kyrene. Han hed Simon. Ham tvang de til at bære Jesu kors. ³³ De gik hen til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). ³⁴ Her ville soldaterne give Jesus lidt vin med et bedøvelsesmiddel i, men da han havde smagt på det, ville han ikke drikke det.

³⁵ De naglede ham til korset og gav sig derefter til at rafle om hans tøj.^{[a] 36} Nogle satte sig ned for at holde vagt, ³⁷ mens andre anbragte et skilt på korset over hans hoved med anklagen imod ham. Der stod: „Det her er Jesus, jødernes konge”. ³⁸ Derefter blev to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus. ³⁹ Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: ⁴⁰ „Det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage. Red nu dig selv, hvis du er Guds Søn! Kom ned fra korset!”

⁴¹ Også ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere hånede Jesus: ⁴² „Den er god med ham!” sagde de. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde! Og han skulle være Israels konge? Lad ham nu tage og stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham! ⁴³ Han siger, at han stoler på Gud, og at han er Guds Søn. Så burde Gud også komme og redde ham!”

⁴⁴ Han blev også hånet af de to forbrydere, som var korsfæstet ved siden af ham.

Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere^(A)

²¹ En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors.

²² De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). ²³ Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. ²⁴ Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.^[a]

²⁵ Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted. ²⁶ På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.

²⁷ Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.^[b]

²⁹ Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: „Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage! ³⁰ Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”

³¹ Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. „Den er god med ham,” sagde de til hinanden. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde. ³² Og han skulle være ‚Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!”

Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.

Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere^(A)

¹⁷ Jesus bar selv sit kors til det sted, der kaldtes „Hovedskalsstedet”, på hebraisk „Golgata”. ¹⁸ Dér korsfæstede de ham. Samtidig korsfæstede de to andre mænd, og deres kors blev rejst, et på hver sin side af Jesu kors. ¹⁹ Pilatus havde fået lavet et skilt med teksten: „Jesus fra Nazaret—jødernes konge”, og det blev anbragt på korset. ²⁰ Teksten var skrevet på hebraisk, latin og græsk, og skiltet blev læst af mange mennesker, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå tæt ved byen. ²¹ Men ypperstepræsterne henvendte sig til Pilatus og sagde: „Du må ændre teksten på det skilt. I stedet for ordene ‚jødernes konge’ skal du skrive: ‚Denne mand påstod at være jødernes konge.’ ” ²² „Hvad jeg skrev, det skrev jeg!” svarede Pilatus kort.

²³ Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, fordelte de fire af hans fem klædningsstykker imellem sig—et stykke til hver. Men Jesu kjortel var uden sammensyninger, vævet i ét stykke fra øverst til nederst. ²⁴ Da sagde de: „Det er en skam at rive den i stykker. Lad os hellere kaste lod om, hvem der skal have den.” Da soldaterne gjorde det, gik endnu et skriftord i opfyldelse: „De delte mine klæder mellem sig og trak lod om min kjortel.”^[a]

²⁵ Imens det foregik, stod Jesu mor og hans moster i nærheden af korset. Den Maria, som var gift med Klopas, og Maria Magdalene var der også. ²⁶ Da Jesus så sin mor stå ved siden af den discipel, som han holdt særlig meget af, sagde han til hende: „Han skal være din søn.” ²⁷ Og til disciplen sagde han: „Hun skal være din mor.” Fra da af tog den discipel sig af hende.