Add parallel Print Page Options

Under Herrens beskyttelse

121 En valfartssang.

„Jeg løfter mit blik mod bjergene.
    Hvorfra kommer min hjælp?
Fra Herren kommer min hjælp,
    fra himlens og jordens Skaber!”

„Herren sørger for, at du ikke snubler.
    Han, som passer på dig, sover aldrig.
Han, som værner om Israel,
    falder aldrig i søvn.

Herren er den, der beskytter dig,
    du kan gemme dig bag ved ham.
Han holder hånden over dig om dagen,
    om natten er du tryg hos ham.

Herren bevarer dig fra alt ondt,
    han våger over dit liv.
Han værner om dig, hvor du end er,
    nu og til evig tid.”