Job 14

Bibelen på hverdagsdansk

14 Et menneskeliv er kun ganske kort,
    men alligevel har vi masser af problemer.
² Jeg er som en blomst, der vokser op og visner,
    livet passerer forbi som en skygge og er væk.
³ Jeg er så ringe og ubetydelig.
    Hvorfor ignorerer du mig ikke bare?
⁴ Findes der et menneske helt uden synd?
    Er der nogen, som er fuldstændig fejlfri?
⁵ Du har fastsat et menneskes levetid,
    den kan tælles i dage og måneder,
        den tidsfrist, du har sat, kan ingen af os ændre.
⁶ Giv mig en smule fred, så jeg kan hvile mig,
    som en arbejder, der slapper af efter dagens slid.
⁷ Der er mere håb for et træ end for et menneske.
    Hvis et træ bliver fældet, skyder det friske skud igen.
⁸ Selv om rødderne i jorden er gamle,
    og stubben synes død i markens muld,
⁹ skal der kun en smule vand til
    for at hjælpe de nye skud på vej.
¹⁰ Men når mennesker dør, er det ude med dem.
    Når de udånder, er alt forbi.
¹¹ Som en sø kan udtørres under tørke,
    og en flod kan svinde ind til ingenting,
¹² sådan er et menneske borte,
    når livet først rinder ud.
Det rejser sig ikke fra graven,
    så længe himlen og jorden er til.

¹³ Gid du straks ville sende mig ned i Dødsriget
    og lade mig hvile der, til din vrede er forbi.
Når den rette tid så er inde,
    kan du komme og føre mig op igen.
¹⁴ Hvis der var håb om at komme tilbage til livet,
    kunne jeg bedre holde lidelsen ud
        og tålmodigt vente på, at livet blev værd at leve.
¹⁵ Så ville du kalde på mig, og jeg ville svare,
    for du længes efter at se din skabning igen.
¹⁶ Da ville du overvåge mine skridt,
    men ikke tage dig af mine overtrædelser.
¹⁷ Mine synder bliver gemt i en sæk,
    du tilregner mig dem ikke.

¹⁸ Men som et bjerg kan skride sammen,
    som et klippestykke kan slå revner,
¹⁹ som vand kan udhule en sten og skylle jorden væk,
    sådan brister menneskets forhåbninger.
²⁰ Det endelige slag mod os mennesker er døden,
    med stivnet ansigt går vi bort.
²¹ Børnenes fremtid får vi ikke at se,
    vi ved ikke, om det går dem godt eller skidt.
²² Vi mærker kun vores egen smerte,
    føler kun vores egen sorg.”